Back to All Events

Kvinder & Kakao - Hjerteåbning og Sårbarhed

  • TrineMai Istegade 119 3. tv 1650 København V Denmark (map)

🌟 Kvinder & Kakao 🌟

Kvinder & Kakao er et fællesskab for alle kvinder.
Gennem Ceremoniel Kakao, meditation, mantrasang, blid bevægelse, dans og sharing skaber vi et kærligt og healende space.

Temaet denne gang er Hjerteåbning og Sårbarhed:
Når vi tør åbne op og mærke vores sårbarhed, kan hjertet heale og vi føler endnu mere styrke og lys indefra.
Vi mødes i en blid, kærlig og hjertevarm energi og giver helt slip.

🔮 Vores vision:
Vi ønsker at skabe et kærligt og favnende fællesskab for alle kvinder, hvor du kan være helt dig selv, udvikle dig og finde støtte til dine livsprocesser. Kvinder & Kakao er et trygt og stabilt space, hvor vi inspirerer, styrker og opløfter hinanden.

🌸 Energien i rummet
Energien er altid rolig, blid og kærlig.
Her har du mulighed for at tage en pause og finde ro, og gå et lag dybere ned i din bevidsthed og se hvad der rører sig. Derfor holder vi lydniveauet nede; der må ikke tales højt, råbes eller skriges, og mobiltelefoner er pakket helt væk og på flytilstand.

💛 Du er velkommen
Ceremonierne henvender sig til alle kvinder, også dig som aldrig prøvet en ceremoni med Kakao. Du er hjerteligt velkommen i dette trygge og nærende rum.

👉 Har du lyst til at deltage på alle 5 ceremonier i jan/feb/marts (se nedenfor), kan du med fordel købe billet til alle ceremonierne på én gang, og dermed få rabat.

---------------

💖 Sådan forløber en Ceremoni
~ Velkomst og meditation
~ Kakao introduktion, servering
~ Sharing / Intentioner
~ Mantrasang m. guitar
~ Herefter følger Ceremonien gruppens energier. Fx. guidet afspænding og meditation, sharing, blid bevægelse, mantrasang, små øvelser.

🎧 Lyt til dig selv...
Kvinder & Kakao er DIN tid til at nære dig selv. Derfor er det vigtigt at du under hele ceremonien lytter i dine egne behov. Det er okay at sige fra eller til, følg dit eget flow. Har du fx ikke lyst til at synge eller danse, kan du fx bare lytte eller slappe af på ryggen i stedet for.

Vores ønske er, at du går ud af døren med en følelse af forbundethed til dit hjerte, din krop og din sjæl. At du føler dig opløftet og styrket.

----------------

☕ Kakao
Kakao er en smuk, blid og feminin plantemedicin, der er blev brugt ceremonielt i flere årtusinder i Central- og Sydamerika.
Kakao udvider vores bevidsthed, åbner vores hjerter og forbinder os med vores sande jeg. Hun hjælper os til at slippe det der holder os tilbage fra at manifestere vores fulde potentiale.
Du kan læse mere om ceremoniel Kakao her: https://www.lovebygaia.com/hvad-er-ceremoniel-kakao/

🎶 MantraSang
Det smukke ved mantrasang er, at det aktiverer vores hjerter. Vi får kontakt med en meget fin feminin og opløftende energi, der giver mulighed for selvhealing.
Vi synger på dansk, engelsk og sanskrit, og sangen akk. af guitar.

🍃 Blid bevægelse
Til nogle af Ceremonierne vil vi bruge rolig bevægelse og blid dans for at få kontakt til, og åbne kroppen. Det handler ikke om hvordan det ser ud, men om hvordan det føles. Hvis du ikke føler for at bevæge dig er du velkommen til at slappe af eller meditere.

💞 Sharing
Autentisk og ærligt deler vi hver især en intention for Ceremonien. Vores ønsker tilføres mere energi når vi siger dem højt i en ceremoni. Hvis du ikke har lyst til at sige noget er det selvfølgelig også okay.

----------------

🐚 Hvorfor kun for kvinder?
Det at vi udelukkende er kvinder, gør det nemmere at give slip og fordybe sig. I fællesskab kan vi åbne vores hjerter, berøre og få dybere kontakt med, hvem vi er som kvinder.

----------------

💰 PRIS
1 billet: 289,-
5 billetter: 1.349,- (270,- pr billet), købes samlet her:
https://billetto.dk/e/5-x-kvinder-kakao-billetter-327515

🏠 HVOR:
Shanti Room, Lavendelstræde 5, baghuset 3. sal.
https://www.shantiroom.com/

🕰️ TID:
17:30 - 21:00 (dørene åbner 17.30)

☕ KAKAO:
Kakaoen optages bedst på tom mave, spis derfor senest 2 timer før.
Kakaoen laves af 100% ren og ægte ceremoniel kakao, og ALDRIG med komælk.
Kontakt Christina hvis du har nogen relevante allergier eller særlige forbehold.

🎒 MEDBRING:
~ en flaske vand
~ noget at skrive på og med
~ evt. dit yndlings sjal, pude eller tæppe

💌 TILMELDING:
Du kan tilmelde dig og købe din billet på links herunder.
*Afbudspolitik: Tilmelding er bindende; det er ikke muligt at få pengene tilbage når du først har købt din billet, og ej heller at flytte den til næste ceremoni. Men du er mere end velkommen til at give din billet videre til en heldig kvinde 💞

---- KOMMENDE CEREMONIER ----

👉 Onsdag den 30. Januar:
FRIHED OG GLÆDE
Køb billet: https://billetto.dk/e/kvinder-kakao-billetter-327510
Vi starter året med at skabe kontakt til den frihed og glæde, der udspringer fra hjertets og kroppens stilhed. Lad den kærlige Kakao spirit guide dig i dybere kontakt med frihed og glæde.

👉 Onsdag den 13. februar:
RO OG HVILE
køb billet: https://billetto.dk/e/kvinder-kakao-billetter-327511
Ro og Hvile er vinterens næring til krop og sjæl, og fundamentet for alt i vores liv. Vi lader Kakaoen guiden os ned i en dyb "sacred rest". Energien er blid, nærende og rolig gennem hele ceremonien.

👉 Onsdag den 27. februar:
KÆRLIGHED TIL KROPPEN
Køb billet: https://billetto.dk/e/kvinder-kakao-billetter-327512
Vi har smukke og fantastiske kroppe, der gemmer på så meget visdom og har svarene på så mange spørgsmål. Lad den kærlige Kakao spirit guide dig i dybere kontakt med kærligheden til din krop.

👉 Onsdag den 13. marts:
HJERTEÅBNING OG SÅRBARHED
Køb billet: https://billetto.dk/e/kvinder-kakao-billetter-327513
Når vi tør åbne op og mærke vores sårbarhed, kan hjertet heale og vi føler endnu mere styrke og lys indefra.
Vi mødes i en blid, kærlig og hjertevarm energi og giver helt slip.

👉 Onsdag den 27. marts:
UNDERLIV OG KREATIVITET
Køb billet: https://billetto.dk/e/kvinder-kakao-billetter-327514
Fra underlivet strømmer skaberkraft, livskraft og kreativitet.
Vi slipper blokeringer, skaber kontakt ind i kroppen ned til underlivet og længere ned til Moder Jords hjerte. Her henter vi kraft, støtte og healing.

👉 Køb en samlet billet til alle 5 gange her:
https://billetto.dk/e/5-x-kvinder-kakao-billetter-327515
(Spar 166,- inkl. gebyr)

----------------

🌟 Om Christina & TrineMai 🌟

💖 Christina Sophia
Christina har arbejdet med Ceremoniel Kakao siden 2013. Med sit blide og kærlige væsen faciliterer hun healing gennem kakaoceremonier og healingsmassage.
Hun nærer en stor kærlighed til kakaoånden, og arbejder for at udbrede dens visdom, lys og healing. Hun vejleder og underviser om Kakao, og sælger også den Ceremonielle Kakao til de der ønsker at udforske den på egen hånd.
www.lovebygaia.com
www.facebook.com/CacaoHeart

💖 TrineMai
Trinemai har gennem de sidste 15 år levet af at undervise i dans, yoga og meditation. De seneste 3 år med særligt fokus på kvindegrupper i København og udlandet.

I hendes undervisning og kvindercirkler er der plads og rum til nærvær, fordybelse, lys, tryghed og kreativitet.
Hun har en stor kærlighed for at spille guitar, skrive sange og skabe musik, især hjerteåbnende meditative mantrasange.

Med sit varme og milde væsen skaber hun en dyb og hjertevarm ro og glæde.
www.ladies-affair.dk

Vi glæder os til at se jer ❤️

Kærlig hilsen,
TrineMai og Christina

----------------

🎨 Art & Painting
Kvinder & Kakao har startet et smukt samarbejde med Tekla Utterström fra Sverige. Hun kanaliserer og maler alle de malerier vi bruger på events.
Du kan købe hendes billeder på ceremonierne og se mere på hendes hjemmeside
http://www.teklau.se/

Earlier Event: February 27
Kvinder & Kakao - Kærlighed til Kroppen
Later Event: March 22
SOLD OUT - Cacao & Healing Ceremony